Niagara Falls
Niagara Falls ligger midt mellem grænsen til Canada og USA. Niagara Falls består ikke bare af én men hele tre vandfald, hvoraf det største deler grænsen mellem de to lande. Det betyder også at du kan opleve Niagara Falls fra både den amerikanske og den canadiske side, og netop det kan give to forskellige oplevelser af vandfaldet.
Fakta:
Nationalpark: Niagara Falls (Stats park). Stat: New York (US) / Ontario (CA). Åben: Hele året. Nærmeste by: Niagara Falls. Pris (2018): Gratis. Nationalpark Pas: Nej (Stats park). Største attraktion: Horseshoe Falls.
Niagara Falls ligger 128 km syd fra Toronto i Canada, og godt 1000 km nordvest for New York City (6,5 times kørsel), og er derfor en oplagt attraktion at besøge hvis man er i en af de to storbyer. Som nævnt består Niagara Falls af hele tre vandfald, Horseshoe Falls, American Falls og Bridal Veil Falls, hvor det er Horseshoe der er den største og mest berømte (i billedet øverst i artiklen). Jeg her selv besøgt Niagara Falls flere gange, og set den fra både den amerikanske og den canadiske side – og der er ingen tvivl, Niagara Falls gør sig smukkest fra den Canadiske side. Det skyldes at canadierne, af gud ved hvilken årsag, har valgt at bygge cassinoer, hoteller og forlystelser klods op af vandfaldet. Tager du derfor et billede fra den amerikanske side, vil disse skæmmende bygninger komme med i billedet. Den anden årsag er at det næst største vandfald, American Falls, løber direkte langs den amerikanske grænse, og selve faldet kun kan betragtes ordenligt fra den canadiske side.
Besøg Niagara Falls vandfaldet
Når der løber mest vand igennem Niagara Falls er det målt til 6400 m3 i sekundet, og på en “normal” dag ca. 2400 m3 i sekundet.
Mest vand løber der igennem vandfaldet i foråret og efteråret, hvor smeltevand og regnvand presset de enorme vandmængder ned af det imponerende vandfald. Fra hver side af af Niagara Falls har du mulighed for at tage en turbåd (mod betaling) helt ned til foden og det brusende vand af Niagara Falls. Her bliver der af gode grunde delt engangs regnveste ud, da det enorme tryk af vandmængderne laver en sky af regn neden for Niagara Falls. Personligt syntes jeg det er smukkeste at betragte Niagara Falls oppe fra, hvor man får et flot overblik til den overdøvende brusene af vandets fald.
Niagara Falls ligger som nævnt på grænsen midt mellem USA og Canada, og er forbundet med en bro, hvor det er muligt både at køre og gå over. Selvom du befinder dig midt i disse smukke omgivelser af brusende vand, er det stadig en grænseovergang som hvert enkelt land gør alt for at håndhæve. Derfor skal du huske pas, og i højsæsonen en stor portion toldmodighed. Kommer du fra den canadiske side, skal du huske af have ESTA eller visum for at komme over til den amerikanske side.